Seværdigheder

Marsktårnet – Vadehavets vartegn

Den danske del af Vadehavet har sit helt eget vartegn, nemlig Marsktårnet som er placeret lige ved Skærbæk i Sønderjylland. Tårnet giver med sine 25 meter, en fantastisk udsigt ud over marskområdet og i godt vejr kan man se helt til Esbjerg, Rømø og selv også den tyske ø Sylt.

Marsk Tårnet er et unikt vartegn, der skiller sig ud for både sin arkitektur og sin betydning som udsigtspunkt i Tøndermarsken. Tårnet stod færdigt i 2019 og blev designet af arkitektgruppen BIG (Bjarne Ingels Group) og indgår som del af en større natur- og kulturoplevelse i området – Marsk Camp, som er specielt designet for at sætte fokus på det unikke landskab i Vadehavet. Et område er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Tårnet har et moderne design, der er afpasset til og harmonerer med det omkringliggende landskab. Det har en højde på 25 meter, hvilket gør det til et af de højeste udsigtstårne i Danmark. Dets spiralform gør det muligt for besøgende at komme helt op i tårnet på og samtidig nyde turen op, for derefter at få panoramaudsigten når man kommer op til toppen af tårnet.

Fra toppen af tårnet har man en fantastisk udsigt ud over det omkringliggende Vadehav, marskområder og Tønder som ikke ligger langt derfra. Det er også et udsigtspunkt som er populært blandt fuglekiggere og naturentusiaster, da området er rigt på dyreliv, især trækfugle.

Med designet af tårnet er der også taget hensyn til at alle kan benytte tårnet, uanset om man er normaltgående, gangbesværet eller bruger hjælpemidler, så det er tilgængeligt for alle og uden en masse trapper.

Marsk Tårnet fungerer som et symbol på Sønderjyllands naturlige skønhed og kulturhistorie, hvilket giver en engagerende oplevelse for alle, der besøger det, og bidrager til regionens tiltrækningskraft som turistdestination.

Mere information om Marsk Tårnet og Marsk Camp kan findes på www.marskcamp.dk