Stormene står åbenbart i kø for at komme i land over både Danmark men ikke mindst over Tyskland. Onsdag aften og nat var det stormen Xania som den blev kaldt i Tyskland som ramte store dele af Nordtyskland med væltede træer og kraftig blæst til følge. Allerede torsdag middag ramte næste storm Schleswig-Holstein – denne gang er det Ylenia som er gået i land. Knap nok har den storm lagt sig før den næste ventes at ramme fredag eftermiddag, denne storm har tyskerne døbt Zeynep og på den danske side hedder Nora. Især over den nordtyske vestkyst og sydlige del af Danmark forventes det vil blive hårdt ramt og med forhøjet vandstand til følge. Hvor langt op i Danmark at Nora vil ramme, er endnu ikke helt klart – umiddelbart ser det også ud til at det bliver Tyskland som vil tage den største og kraftigste del af lørdagens storm.
Ifølge meldingerne så er Ylenia kraftig, men Zeynep forventes at blive endnu kraftigere og der kan her forventes vindstød af orkanstyrke med op til 150 km i timen langs den tyske Vadehavskyst.
Myndighederne anbefaler folk bliver hjemme så vidt det er muligt, og langs kysten rådes folk til ikke at bevæge sig ud på stranden eller molerne, men i stedet holde sig bag digerne for det er heftige vindstød som er på spil.
Netop i disse dage – den 16. og 17. februar er det 60 år siden at Nordfriesland og den tyske vestkyst blev ramt af en stormflod som dengang forårsagede store skader.