Ribe er kendt for sin kirke men byen har meget mere at byde på, nemlig deres eget bryghus – Ribe Bryghus. Her er det autencitet og kvalitet som er i fokus, når der skal brygges eget øl. Her brygges øl som ikke skal eksporteres eller sælges over hele Danmark, nej her brygges øl til de lokale i området, ikke mindst på lokale råvarer.
Ribe Bryghus blev født i 2006 af Lars Nielsen, Mark Vind og Steen Sahl, og deres grundessens er at de vil brygge deres egen øl og ikke basere sig på andres opskrifter. Øllet skal være deres eget helt igennem, det er også derfor er råvarer og ingredienser så vidt muligt også fra lokalområdet.
Brygningen består af 9 faste øltyper – Blond Ale, Brown Ale, Black Ale, Vadehavsbryg, Vikingebryg, Marsk Hvede, Luther Øl, Langgaard Porter og Remise Pilsner. Derudover kommer øl som passer til sæsonen, for eksempel julebryg eller påskebryg.
Da Ribe Bryghus startede, holdt de til i lokaler i Skolegade i Ribe hvor de var i de næste 14 år men med tiden voksede Bryghuset ud af lokaliteterne og flyttede derfor i 2020 ind i den gamle togremise på Seminarievej. Lokaler som er blevet nænsomt restaureret fra en gammel slidt bygning til et indbydende bryghus.
Adresse:
Ribe Bryghus
Seminarievej 16B
6760 Ribe
Åbningstider:
Fredag i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00
Lørdag i tidsrummet kl. 10.00 – 18.00
Foto: Kim Wyon